Sange og musik
Nu det jul igen
Nu er det jul igen er en folkelig skandinavisk julesang. Den fynske digter Mads Hansen fra Vester Skerninge har skrevet en længere tekst, Nu har vi jul igen, modelleret over samme mønster som den folkelige udgave. Melodien er kendt fra 1700-tallets legestuer, hvor den blev brugt til en sangleg.
Tekst til “Nu det jul igen”:
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske,
- nu har vi jul igen,
- og nu har vi jul igen,
- og julen varer ved til påske.
Nu har vi slædevej,
og nu kommer du til mig,
og du skal blive her så længe,
- nu har vi slædevej,
- og nu kommer du til mig,
- og du skal blive her så længe.
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske,
- nu har vi jul igen,
- og nu har vi jul igen,
- og julen varer ved til påske.
Nu har vi risengrød
og klejner og hvedebrød,
og vi har nok til mange tider,
- nu har vi risengrød
- og klejner og hvedebrød,
- og vi har nok til mange tider.
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske,
- nu har vi jul igen,
- og nu har vi jul igen,
- og julen varer ved til påske.
Vi har vor juleleg,
og fuglen sit havreneg,
og glæden hun skal vare længe,
- vi har vor juleleg,
- og fuglen sit havreneg,
- og glæden hun skal vare længe.
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske,
- nu har vi jul igen,
- og nu har vi jul igen,
- og julen varer ved til påske.
Nu har vi klokkelyd,
og nu har vi julefryd,
og det skal ingen ende have,
- nu har vi klokkelyd,
- og nu har vi julefryd,
- og det skal ingen ende have.
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske,
- nu har vi jul igen,
- og nu har vi jul igen,
- og julen varer ved til påske.
Nu har vi kirkegang,
og nu har vi julesang,
og julen varer ved til påske,
- nu har vi kirkegang,
- og nu har vi julesang,
- og julen varer ved til påske.
Danske sange
Her finder du tekster og musik til danske sange og salmer.
En sømand har sin enegang
En sømand har sin enegang
som fange på en ø
Lyt til en simpel enesang
imellem vind og sø!
Det bruser fra den våde vej
i nat og stjerneskær
min tanke går til dig, til dig
Du er mig evig nær!
Hvor brænder aftenstjernen hed!
Vi går mod syd og sol.
Og hjemmets stjernetegn går ned,
med nordens sunkne pol.
Men frydefuld, med meget mod,
og gerne går jeg ej-
thi min forhåbning efterlod
jeg, samt min ro, hos dig!
Mig vinker mangen yppig kyst
og mangen munter havn.
Et anker griber i mit bryst
det venneløse savn.
Thi hvad er himlen altid blå,
ja vist, balsamisk vejr,
og paradis, med palmer på
når ikke du er nær!
Så sejler man i solens glød
og lummer tropevind,
mens kuldens rose blomstrer sød
min pige, på din kind.
Og kokospalmen slipper frugt,
som slår en mand ihjel -
fordøm den hele hule flugt
Min svale ven, lev vel!
Ve alles haves vandringsmand!
Urolig er hans færd,
som tåge, vind og skum på vand
og strøm og skjulte skær.
Men bærer det mod havets bund
så mangen sømands kår
når søen gurgler i min mund
til dig mig tanke går!
Men når den gule løvetand
ved Sjællands grøfter gror
og fra det lave grønne land
man hører frøens kor;
når pinseløvets bryder frem
de danske svale træer,
og alle fugle vender hjem
du er mig atter nær!
af Johannes V. Jensen